
Når smedearbejdet kører på skinner
Udstyr til banegårdsperroner skal kunne modstå konstant belastning fra rejsende og de til tider intense vejrforhold, så der stilles høje krav til sikkerhed og holdbarhed.
CFB industri leverer specialfremstillede stålemner, der lever op til netop disse krav. Det kan være perronoverdækninger, trapper, gangbroer, rækværk eller stålkonstruktioner til tekniske adgangsveje langs sporområder.
Alle løsninger udvikles med fokus på høj præcision og funktionalitet, så de kan integreres sikkert i det eksisterende miljø og samtidig lever op til gældende standarder og krav.
Vores mål er at skabe løsninger, som også er robuste nok til fremtiden.
Har du brug for smedearbejde, der kører på skinner?
Erfaring med komplekse projekter
CFB industri har deltaget i større entrepriser, hvor smedearbejdet har været omfattende, men samtidig kun udgjort en mindre del af den samlede entreprise. Ved komplekse projekter er et succesfuldt samarbejde med både rådgivere, entreprenører og jernbaneoperatører altafgørende.
CFB industri har eksempelvis erfaringer fra deltagelse i smedeentreprisen for Aarhus Banegård. Aarhus Banegård har været under massiv ombygning for at gøre stationen klar til eltog og et nyt digitalt signalsystem. CFB industri har været med i to centrale faser i dette historisk store jernbaneprojekt. Dette omfatter nye perroner samt broarbejde i det sydlige og det nordlige spor.
Dokumenteret kvalitet og sporbarhed
CFB industri arbejder systematisk med kvalitetskontrol i hele projektforløbet – fra de første skitser til færdig installation. Stålkonstruktioner indgår ofte i komplekse projekter. Derfor er det vigtigt, at svejsearbejde udføres af erfarne fagfolk, der har indgående kendskab til materialer, svejsemetoder og kvalitetskontrol.
Hos CFB industri er certificeret svejsning og kvalitetskontrol en integreret del af det daglige arbejde. Gennem hele processen er der faste procedurer for kontrol og dokumentation af materialer, svejsning og montage. Alt bliver nøje dokumenteret for at sikre kvalitet og sporbarhed i leverancen.

